NADA

Hvad er NADA?

NADA er behandling med nåle i ørerne (en særlig for for akupunktur). NADA er et supplement til andre behandlingsmetoder. NADA kan bl.a. lindre stress, angst, søvnproblemer og uro, men metoden hjælper også til at klienten bedre kan mærke sig selv og arbejde med sine følelser. 

NADA kan bruges hvis du i perioder er mere stresset, overbelastet eller føler uro. Men metoden bruges særligt også til, at du bedre kan være med det der er svært. Det betyder, at NADA kan bruges i forbindelse med fx psykologsamtaler, eksamen eller fysioterapeutisk behandling, hvis du oplever at det er situationer, som er svære for dig at være i. NADA støtter de ressourcer du i forvejen har og hjælper dig til at opdage og mærke dem.

Praktisk

NADA er 5 nåle sat i hvert øre (nogle gange kan 3 eller 4 være nok). Nålene sidder i, i 45 minutter. Imens nålene sidder i, kan du ligge eller sidde og slappe af, og mærke hvad der sker i kroppen og med dine tanker.

NADA kan også bruges i kombination med den fysioterapeutiske behandling eller massage – NADA gives altid først. Du kan modtage massage de første 15 minutter mens nålene sidder i, eller den fysioterapeutiske behandling kan udføres efterfølgende.

Inden der indledes et forløb med NADA, snakker vi om hvad dine behov og ønsker er. Ofte er det nødvendigt at give NADA 1-2 gange om ugen
i en periode, for at der opnås den fulde effekt. 

NADA er en helt ufarlig metode, da der kun stikkes i hud, brusk og væv, og der er derfor minimal risiko for, at noget skulle gå galt. Det kan dog ske, at du efterfølgende vil opleve nogle forandringer i kroppen, som du ikke er vant til.  

KONTAKT MIG

Er du nysgerrig på om behandlingen kan hjælpe dig, eller har du andre spørgsmål, så kontakt mig endelig