BEHANDLING

Vi tager udgangspunkt i dig

Behandlingen er for dig, som oplever begrænsninger og udfordringer i hverdagen. Belastninger som påvirker din adfærd, din energi, dit overskud og dit forhold til dig selv og din krop.

Fysiske, psykiske og emotionelle belastninger har altid et kropsligt udtryk, og sætter sine spor i kroppen.  Behandlingen er en kropslig tilgang til at bedre både fysiske, psykiske og emotionelle belastninger.

Det er individuelt hvad kroppen har behov for og kan klare, og derfor tager vi altid udgangspunkt i dig og kroppen og psyken som en helhed.

Hvem kan have gavn af behandlingen?

Stress, angst, depression, udbrændthed

  • Søvnproblemer
  • Nedsat energi og overskud
  • Tankemylder
  • Bekymringer
  • Tristhed
  • Træthed og udmattelse
  • Ulyst
  • Ubehag i kroppen
  • Humørsvingninger
  • Irritabilitet
  • Koncentrationsbesvær
  • Problemer med hukommelse

Kropslige gener

  • Smerter i kroppen
  • Hovedpine
  • Ondt i maven
  • Fordøjelsesproblemer
  • Ændret appetit
  • Svimmelhed
  • Indre uro, rastløshed
  • Sitren i kroppen
  • Træthed
  • Problemer med vejrtrækningen
  • Hyppige infektioner
  • Anspændthed
  • Hjertebanken

Mistrivsel

  • Mistrivsel på arbejde, i skole, derhjemme m.m.
  • Hjertebanken
  • Ondt i maven
  • Tristhed
  • Bekymringer
  • Kropslig uro og ubehag
  • Irritabilitet
  • Nervøsitet og ængstelighed

Generelt om behandlingen

Behandlingen vil altid tage udgangspunkt i dig, dine problemstillinger, dine symptomer og dine ønsker, og sammen lægger vi en plan for forløbet. 

Første gang du kommer, bruger vi god tid til at snakke om hvad du forventer og hvad dine udfordringer er. Jeg gør mig umage med at forklare dig hvorfor kroppen og dens systemer reagerer som den gør, og hvorfor du oplever de pågældende symptomer. På den måde bliver du specialist på din egen krops reaktioner og hvordan du kan hjælpe dig selv bedst muligt. 

Behandlingen kan variere meget, alt efter hvad du har behov for. Typisk vil behandlingen indebære én eller flere af følgende 

  •  Manuel behandling – massage og afspænding
  • Bevægelse og øvelser som skaber bedre bevægelighed og kontakt til kroppen
  • Vejrtrækningsøvelser
  • Kropsbevidsthedstræning
  • Afspændende øvelser
  • Mindfulness

Du kan læse mere om de forskellige behandlingsformer HER.

Inden behandlingen indledes laves en undersøgelse af kroppens funktioner. Undersøgelsen hjælper til at målrette behandlingen så du får mest muligt ud af den.

Jeg behandler ud fra en fysioterapeutisk tankegang. Det vil sige, at behandlingen tilstræber at optimere og fremme kroppens systemer og processer og dermed fremme kroppens egen naturlige heling. Behandlingen har til formål at berolige nervesystemet, ændre forholdene i hjernen positivt, skabe glid i bindevævet og hjælpe tankerne til at finde ro. 

Oftest vil jeg instruere dig i et par øvelser, som du skal arbejde med derhjemme. Disse varierer fra person til person. 

Behandlingen kan stå alene eller som supplement til bl.a. psykologsamtaler og/eller medicinsk behandling. 

 

KONTAKT MIG

Er du nysgerrig på om behandlingen kan hjælpe dig, eller har du andre spørgsmål, så kontakt mig endelig.